Sportsmakker gør idræt sjovt for hele familien

Missionen med Sportsmakker er at skabe idrætsfestivaler, hvor motions og sportsglade familier kan motiveres til at dyrke mere idræt i hverdagen. Gennem tæt samarbejde med det lokale foreningsliv og kommunen, vil sportsmakker danne den optimale ramme for at få den gode idrætsoplevelse.

Passionen for at skabe gode idrætsoplevelser og ønsket om at skabe en perfekt ramme for en ny indgangsvinkel til foreningslivet i Danmark, er blevet Sportsmakkers mål. Sportsmakker har stort fokus på at promovere enkelte områder i landet og invitere lokale foreninger, der deler samme passion, til at samarbejde omkring festivalen. Dette gøres med et formål om, at festivalen ikke kun er skabt som en aktivitet, men også som et fællesskab, der kan åbne nye døre for lokalsamfundet samt skabe en tiltrækningskraft til foreningslivet og området.

Der er fire klare missioner for sportsmakker:

  • Skabe uforglemmelige idrætsoplevelser.
  • Samle og motivere familier til at dyrke mere idræt.
  • Øge sundheden i det respektive område.
  • Samle og styrke foreningerne i området.

Så hvis du vil have “Danmarks sjoveste idrætsfestival” i dit område, skal i bare sparke bolden videre til Sportsmakker.